Gå til sidens indhold

Transitionsnetværk for den moderniserede Datafordeler

Klimadatastyrelsen har taget initiativ til at etablere et operationelt transitionsnetværk. Tilmelding til netværket foregår ved at sende en mail til DAF2@kds.dk. Følg med i aktuelle begivenheder i Transitionsnetværket på datafordeler.dk/Transition

Kommende aktiviteter


10. marts 2026 klokken 10:00-13:00

Fysisk arbejdsmøde i transitionsnetværket hos Klimadatastyrelsen.

Forventede emner:

  • CPR – opfølgning på seance om CPR den 19. februar 2026. Vi behandler indkomne spørgsmål fra netværket
  • Entitetsbaserede hændelser – BBR og CPR
  • Status på ”adressevælger” – Dawa
  • Præsentation fra Kombit vedr. arbejdet med transitionsguides, der skal hjælpe leverandører og kommuner over på Datafordeleren
  • Øvrige emner under forberedelse

Vi forventer at afholde yderligere fysiske arbejdsmøder i transitionsnetværket på følgende datoer, bemærk at tidspunkterne er foreløbige og kan blive ændret:  21. april, 11. maj. 18. juni.

Orientering om ophør af paralleldrift og udfasning af ikke moderniserede tjenester

Den moderniserede Datafordeler er sat i drift 4. december, og der er nu en periode med paralleldrift.

På baggrund af dialog med anvendere har Klimadatastyrelsen besluttet, at det er nødvendigt at forlænge paralleldriften og den løbende udfasning af ikke moderniserede tjenester og funktioner på Datafordeleren.

Det betyder, at Klimadatastyrelsen arbejder på at rykke den nuværende udfasningsplan for ikke-moderniserede tjenester på Datafordeleren: 

  • Planlagt udfasning af tjenester 1. april 2026: Udfasningen af Rasterdata filudtræk fastholdes i april. Men udfasning af WFS på Snowflake rykkes til medio 2026.
  • Planlagt udfasning af resterende ikke-moderniserede tjenester 30. juni 2026: Sammenstillede WFS-tjenester på Geoserver, REST-tjenester, WMS/WMTS/WCS på ikke-moderniseret brugerstyring, Hændelser og Filudtræk rykkes til ultimo 2026.

Der vil således fortsat være tale om en gradvis udfasning, og alle tjenester vil fortsat blive udfaset i løbet af 2026.

KDS arbejder i dialog med centrale anvendere på at lægge den endelige opdaterede plan for paralleldriften og fastsætte datoerne for udfasning. En opdateret udfasningsplan forventes at være tilgængelig ultimo marts, og anvenderne vil blive orienteret via kds.dk og datafordeler.dk.

Har du spørgsmål om paralleldrift og udfasning, send mail til daf2@kds.dk

Om Transitionsnetværket

Netværkets virke er nærmere beskrevet i Arbejdsgrundlag for den moderniserede Datafordeler.

Netværket er etableret for i praksis at lette anvendernes overgang til den moderniserede Datafordeler. Netværket skal sikre et aktivt og nært samarbejde mellem Styrelsen og anvenderne imellem samt understøtte anvendernes indbyrdes vidensdeling.

Transitionsnetværket vil bidrage til anvenderes værdiskabende overgang til den moderniserede Datafordeler ved at:

  • Fremme en fælles forståelse: Sikre, at anvendere forstår fordelene og implikationerne af den moderniserede Datafordeler.
  • Nedbryde barrierer: Identificere og adressere de udfordringer, der hindrer en smidig overgang. Anvendere er og vil være forskellige steder i forandringsprocessen, og det er afgørende, at anvendere ikke går unødigt i stå, men oplever at kunne blive hjulpet videre så hurtigt som muligt.
  • Facilitere vidensdeling: Skabe et rum, hvor anvendere kan dele erfaringer, god praksis og løsninger. Netværket kan dermed inspirere, støtte og sparre i forhold til anvenderes specifikke transition.
  • Styrke samarbejdet: Etablere en netværksstruktur med et tæt samarbejde mellem Klimadatastyrelse, anvendere, registre og andre relevante parter for at sikre, at støtteindsatserne er relevante og effektive. 
  • Maksimere værdiskabelsen: Hjælpe anvenderne med at udnytte det fulde potentiale af den moderniserede Datafordeler og skabe værdi for deres organisationer og samfundet.
  • Bringe de rette kompetencer i spil: Klimadatastyrelsen og anvendere deltager med de rette forretningsmæssige og tekniske kompetencer.

Opgaver i Transitionsnetværket

Klimadatastyrelsen ønsker at afgrænse det arbejde, netværket påtager sig at udføre for at sikre, at alle deltagere kan have samme forventninger til indsatsen.

Opgaver falder i forskellige kategorier:

  • Udvælgelse af konkrete emner, problematikker og udfordringer – Konkrete anvendercase-beskrivelser vil udgøre fundamentet for at udvælge og udvikle de rigtige indsatser såsom webinarer og demoer. 
  • Forberedelse af de enkelte (månedlige) møder/seancer, herunder sikre, at de rigtige deltagere engageres.
  • Afholdelse af møder og workshops hvor der arbejdes med udvalgte emner. Det kan være gennemgang af guides, praktiske eksempler på transitionsaktiviteter – gerne leveret af de anvendere, der allerede er i gang. 
  • Arbejde i anvenderdrevne erfagrupper mellem netværksseancer.

Eksempler kunne være:

  • Forberedelse af specifikke webinarer
  • Forberedelse af cases, der kunne behandles på workshops i netværket
  • Udarbejdelse af (yderligere) guides og vejledninger
    Generelt – Arbejde med de aftalte aktiviteter

Der eksisterer allerede en stor buket af støttematerialer i regi af Moderniseringsprojektet. De kan findes på datafordeler.dk. Det er disse materialer, der tages i anvendelse og aktiveres i netværket. Det nye er således samarbejdsformen, der er blevet efterspurgt af større anvendere som en løftestang til at lette transitionen.

Log på Datafordeleren