Brugeradgang
Adgang til data får du via Selvbetjeningen.
Datafordeleren opererer med to forskellige brugertyper: webbrugere og tjenestebrugere og for at hente data på Datafordeleren skal du altid benytte dem begge.
Du skal med andre ord oprette to brugere for at komme på Selvbetjeningen:
Webbruger
- For at kunne logge på Selvbetjeningen skal du være oprettet som webbruger. Du anvender din webbruger til at oprette og administrere din organisations tjenestebrugere.
Tjenestebruger
- For at kunne få adgang til de udstillede tjenester skal du logge på Selvbetjeningen med din webbruger og oprette en eller flere tjenestebrugere.
Hvilke data du kan hente på Datafordeleren afhænger af brugeroprettelse, adgangstype og sikkerhedsniveau på de enkelte tjenester.
Under tjenesterne i Dataoversigten fremgår det hvad det kræver at få adgang til at benytte de enkelte tjenester.
Organisering af brugere
Webbrugeren er den første indgang til Selvbetjeningen og webbrugeren benytter du til at oprette og administrere tjenestebrugere.
Vi anbefaler, at webbrugeren bliver oprettet, som en roller eller organisation, da en webbruger på Datafordeleren ikke behøver at være tilknyttet en enkelt person.
Det er en god ide at benytte en funktionspostkasse i oprettelsen af webbrugeren, så du sikrer, at flere medarbejdere har adgang til at modtage mails fra Datafordeleren.
Idet en webbruger kun kan oprettes med et personafhængigt MOCES-certifikat anbefaler vi, at du opretter webbrugeren med Brugernavn/Adgangskode, så du sikrer, at adgangen til din organisations abonnementer er personuafhængig.