Registeransvar
Det er den enkelte registermyndighed, der opstiller registerspecifikke brugervilkår samt godkender og tildeler adgang til de adgangsbegrænsede tjenester, som myndigheden udstiller via Datafordeleren.
Ledelseserklæring
Brugervilkår
Anvendere skal i forbindelse med brugeroprettelsen acceptere generelle brugervilkår for brug af Datafordelerens tjenester. Derudover er der specifikke brugervilkår for de enkelte registre/datasæt, som registermyndigheden er ansvarlig for at udarbejde og vedligeholde.
Har du, som registermyndighed opdateringer til brugervilkårene, kan du kontakte Datafordeleren via Datafordeleroperatørens servicedeskværktøj JIRA.
Adgangsbegrænsede tjenester
Anmodningsproces
Registermyndigheder der udstiller adgangsbegrænsede tjenester på Datafordeleren har ansvar for at godkende den anmodningsproces, der udstilles for anvenderne. Har du som registermyndighed rettelser eller kommentarer til anmodningsprocessen, kan du kontakte Datafordeleren via Datafordeleroperatørens servicedeskværktøj JIRA.
Tildeling af rettigheder til anvendere
Det er den enkelte myndigheds registeradministratorer, der skal tildele rettigheder til de adgangsbegrænsede tjenester via Datafordeleren. Tildelingen foregår via Administrationsportalen:
- Læs mere om tildeling af rettigheder i Administrationsportalen
- Læs mere om tildeling af rettigheder i NemLog-in Administration
IP-whitelisting af anvendere
Registermyndigheder, der har tjenester placeret i sikkerhedszone 5 skal i forbindelse med godkendelse af anvenderes adgang til adgangsbegrænsede tjenester, oprette anmodning om IP-whitelisting af anvenderens IP-adresse til Datafordelerens leverandør via Datafordeleroperatørens servicedeskværktøj JIRA.
Dataleverancer
Registermyndighederne leverer dataopdateringer til Datafordeleren via replikeringskanaler i form af SOAP service og/eller SFTP.
Dataleverancespecifikation (DLS)
Dataleverancespecifikation (DLS) fastlægger specificering af dataleverancen fra dataleverandøren til Datafordeleren, herunder hvilke data leverancen indeholder, og hvilke tjenester der skal udstilles.