Gå til sidens indhold

Markedsdialog 2020

SDFE ønsker at gennemføre yderligere markedsdialog og var derfor den 9. juni 2020 vært for et virtuelt informationsmøde med interesserede virksomheder om, hvorledes den kommende anskaffelse bedst bliver gennemført. Præsentation og opsamling fra informationsmødet er vedlagt i højre spalte.

På mødet præsenterede SDFE tanker omkring genudbuddet samt de emner og spørgsmål, som kommer til at indgå på de efterfølgende bilaterale dialogmøder. Oversigt over emner og spørgsmål er ligeledes vedlagt i højre spalte.

Endvidere er materiale fra markedsdialogen i 2018 samt opsamling tilgængelig via menu til venstre.

Den nuværende kontrakt om etablering, drift, vedligehold og videreudvikling af Datafordeleren blev indgået med KMD i 2014 og kan løbe frem til medio 2022. Leverancen af Datafordeleren, der har leveret data i produktion siden efteråret 2017, bliver afsluttet i 2020. Dermed er Datafordeleren den centrale kilde til sammenhængende grunddata om ejendomme, adresser, geografiske informationer, personer og virksomheder i Danmark.

SDFE forventer at udbuddet igangsættes primo april 2021 og opfordrer interesserede virksomheder til løbende at holde sig opdateret via TED-databasen.

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering er ansvarlig for den fællesoffentlige datafordeler ”Datafordeleren”. Datafordeleren er et stykke digital infrastruktur til distribution af grunddata, herunder oplysninger om personer, virksomheder, adresser, ejendomme og geografi.

Log på selvbetjeningen